Mit Samsø

Samsø-pigen og filmkøbmanden

Vi kender ham fra bladene, aviser og TV, hvor han i flere årtier har delt ud af sine meninger om alt fra filmmageri til finanslov. Om formiddagen har han mudder til midt på gummistøvlen, om aftenen er han til filmpremiere iklædt smoking. Sådan er tilværelsen, når man hedder Peter ”Ålen” Aalbæk Jensen. Og ved ham, bag ham og med ham står Lise Palm, som han giftede sig med for fyrre år siden.

Formet af ø-livet
”Jeg flyttede fra Risskov til Samsø som 14-årig. Det første år boede jeg halvdelen af tiden hvert sted, så jeg kunne færdiggøre 9. klasse i Risskov. Det var en vild ting at flytte til Samsø i den alder, men det var sjovt at bo her, syntes jeg, særligt om sommeren”. Sådan husker Lise sine første år på Samsø, hvor hun brugte en stor del af sin tid på sit fars keramikværksted i Tranebjerg. ”Min far lavede vaser, lamper, krus, platter, ja, næsten alt, man kan forestille sig, og jeg tænker, de fleste på Samsø har et stykke Palm-keramik i hjemmet. Som nu de Samsø-Piger, der står her på hylden bagved os. Det blev en af min fars mest populære signaturværker,” fortæller Lise.

Leret og formgivningen fascinerede den unge Lise, og ved siden af sit job som pædagogmedhjælper hjalp hun til i værkstedet. ”I mit voksne liv har jeg fastholdt interessen for keramik, og hjemme på gården i Herfølge har jeg en drejebænk og en ovn. Det er kun en hobby for mig, og vist ikke noget, Peter skal slå sig ind på,” siger Lise med et grin, mens hun hjælper Peter med at holde fingrene fugtige.

Da Lise var 20 år, flyttede hun fra Samsø, og få år senere blev hun kærester med Peter.

From Samsø with love
Lise og Peter mødte hinanden i 1980. Før da havde Peter aldrig været på Samsø, og han husker sin første tur som noget af en ekspedition: ”Der var virkelig langt til Samsø dengang. Altså, færgen var endnu ældre end mig og sejladsen fra Kalundborg til Kolby Kaas tog en evighed. Men Samsø var også mentalt langt væk fra det pulserende liv i storbyen, og det var meget eksotisk at have en kæreste fra en ø.”

Der blev sat streg under eksotisk, da parret en af de første aftener spiste på Restaurant Dokken i Ballen, husker Peter: ”Det var dengang øens førende spisested, og også dengang var der en fiskekutter midt i restauranten. Det var virkelig skørt på den gode måde, syntes jeg. Vi fik stjerneskud, og det fejlede bestemt heller ikke noget”.

Lise var også til topkarakter, syntes Peter, og tre år efter måltidet på Dokken sad parret atter engang på Samsø med kniv og gaffel i hånd – denne gang omgivet af venner og familie.

En halv gris og et helt ja
Omkring 100 mennesker var samlet på vandrehjemmet i Onsbjerg. I midten af det hele sad Lise og Peter – hun i hjemmesyet brudekjole og blomsterkrans i håret, han i nålestribet jakkesæt. Nu som mand og kone. ”Vi blev viet af borgmesteren i kroens kaffestue. Det var jo meget nede på jorden, men ikke desto mindre var og er det en vigtig ceremoni for mig, sådan at blive smedet sammen,” forklarer Peter, der allerede inden festen gik i gang var godt udmattet. ”Vi var fattige studerende, så vi klarede det hele selv. Vi havde købt en halv gris, som vi selv lavede mad af til de mange gæster. Lises far havde fanget nogle fisk, som vi også serverede. Vi slæbte selv instrumenter ind i krostuen og arrangerede alt selv. Da gæsterne kom, var Peter stadig i gang i sin svedige t-shirt,” husker Lise.

Drømmen ved vandet
Brylluppet blev et brag af en fest, og siden er det blevet til mange højtidelige, hyggelige og festlige stunder på Samsø. Lises forældre var det naturlige omdrejningspunkt for parrets besøg de første mange år, men efterhånden som egne børn kom til, blev Samsø også et sted, hvor de som familie kunne være sammen i en tid præget af stor travlhed og karrieklatring i raketfart.

”Mens vi stadig var unge, overnattede vi forskellige steder på øen, ofte på campingpladsen ved Ballen. Da vi fik huset, var det nemmere for os at besøge mine forældre, og vi fik en fast base, hvor vi kan samle hele vores familie, der siden har vokset sig større,” fortæller Lise.

Huset, Lise omtaler, har altid været hendes store drøm, forklarer Peter: ”Lise kommer fra fattige keramikerkår, hvor der aldrig var de store penge. Det var noget af det største overhovedet at have et hus ud til vandet. Det fik vi så i 2002, hvor vi købte et ’bette landarbejderhus’ nærmest klos op ad slagteriet i Ballen.”

I riv og rusk
Slagteriet er nu væk, og huset ligger i første parket lige ud til den gode sydstrand, hvor vandet og sandet bliver brugt til både leg og eftertænksomhed, forklarer Lise: ”Hver sommer samler vi alle børn, svigerbørn, børnebørn og bonusbørn i huset. Der er folk alle vegne, og alle rum bliver brugt til at sove i. Der bliver grillet og badet, sunget og festet. Om vinteren er vi her mest selv, Peter og jeg. Det er helt særligt at være her en weekend i november, hvor der er mørkt og fredeligt. Stjernerne blinker i millionvis og havet bruser. Så vender vi blikket indad og finder ro”.

For Peter, der i mange år har levet i overhalingsbanen, er en vinterlig gåtur i Nordby Bakker eller en dag i huset, hvor han bare glor ud over vandet, som at befinde sig i en anden dimension – både sjæleligt og praktisk. ”Vi kan jo alle godt lide sol, sommer og varme, men at opleve Samsø i riv og rusk er noget ganske specielt. Og så er det virkelig fedt at sige ’det kan jeg ikke, jeg er på Samsø’, når telefonen ringer!”

Lise og Peter lejer også huset ud, og det har aldrig været et problem, tværtimod, forklarer Peter: ”Vi har mange faste lejere, der kommer hvert år. De passer simpelthen så godt på det hele, ordner haven, luger ukrudt og sådan. Jeg tror, det totale skadesomfang på alle de år, vi har udlejet huset, begrænser sig til en bøjet teske og et ituslået glas”.

Altid Samsø
Med mere end tre årtiers frekvent færden på Samsø har Peter bidt mærke i, at Samsø altid er i udvikling.
”Det er fantastisk at se, at når der skal ske noget på Samsø, så finder man selv ud af det. Man putter endda som regel egne penge i foretagendet. Det skete bl.a., da der skulle rejses vindmøller og erhverves landbrugsjord til økologisk omlægning. Det er ikke alle steder, man går sådan til værks,” fastslår Peter, der selv hylder og praktiserer en sådan tilgang til livet.

For et par år siden gik Peter, Lise og resten af familien sammen om et stort projekt i Herfølge. ”Vi vil opbygge en økologisk, bæredygtig landsby med dyr og marker, forsamlingshus og fællesskab. Det er et vildt foretagende, som sagtens kan sluge al vores tid, hvis vi tillader det. Men Samsø er der altid plads til. Og behov for,” slutter Peter.

LISE OG PETER

  • Lise Palm er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og arbejder som projektleder ved By & Havn i København.
  • Peter Aalbæk Jensen er uddannet fra Den danske Filmskole og har været i filmbranchen i mere end 30 år – både som producent, skuespiller, produktionsleder og filmselskabsejer.
  • Sammen har de to døtre foruden Lises søn fra første ægteskab.

Senest opdateret: 25/04/2024 10:20