Samsøs Historie
Samsø har siden vikingetiden været et centralt punkt i Danmark. Men allerede fra den ældre stenalder, da Samsø “løsrev” sig fra fastlandet, har der været en del bosættelser, hvilket talrige arkæologiske fund vidner om. På din tur rundt på øen kan du se mange tegn i landskabet på tidlig kultur. Start gerne med et besøg i Økomuseets Velkomstcenter, hvor du kan få en kort introduktion til Samsøs spændende historie.
Samsøs historie fra istid til andelsbevægelse
- i korte træk
Istid:
For ca. 16.000 år siden var Samsø en del af det nordeuropæiske fastland, og rensdyrjægerne har jaget deres bytte her.
Ældre stenalder:
Først for ca. 9.000 år siden blev Samsø en ø. Klimaet var godt, og vi finder mange spor af bopladser fra den ældre stenalder især omkring Stavns Fjord.
Bondestenalder:
Også i bondestenalderen har der boet en del mennesker på øen. Det kan vi se på de stendysser og jættestuer, deres gravkamre, som stadig ses i landskabet. Prøv selv at gå en tur ned til stranden i Nørreskifte og se den store stendysse, Knøsen.
Bronzealder:
Også bronzealderfolkets grave er i dag synlige i landskabet som små kuplede høje på de naturlige bakkedrag langs kysterne. De var anbragt, så de kunne ses fra ”hovedvejen”: havet.
Vikingetid: Færdsel over land var besværlig, vandvejene bandt landet sammen. Stavnsfjorden blev gennem århundrede benyttet som naturhavn. Den udgjorde den ideelle flådebase. I 720’erne gravedes ved Kanhave en kanal, der forbandt fjorden med havet vest for Samsø. Med adgang til havet både øst og vest for Samsø kunne en base i Stavnsfjorden kontrollere skibsfarten gennem både Store- og Lillebælt. Samsø var centrum i landet.
Middelalder: Så langt tilbage vi har skriftlige kilder ved vi, at kongen ejede Samsø. Kilderne fortæller, at Marsk Stig i 1289 ødelagde en borg på Samsø. Udgravninger af voldstedet Gl. Brattingsborg i Tranebjerg peger på, at det kan være den ødelagte kongeborg. Senere opførte kongemagten en borg ved Bisgård midt på øen, og i de urolige tider under rigets samling i midten af 1300-tallet anlagde Valdemar Atterdag et kæmpe militært forsvarsværk på øens sydvestspids, Vesborg. Nu knejser Vesborg Fyr på den gamle borgbanke. Murværket er borte, men de dybe voldgrave vidner om magt og vilje.
Er borgene forsvundet, så står dog stadig de 5 hvidkalkede, teglhængte kirker som eksempler på middelalderens bygningskunst.
1700-tallet:
I 1676 overdrog kongen øen til Sophie Amalie Moth, hvis slægt, Danneskiold-Samsøe, siden har været godsbesidder på øen. Allerede i 1720’erne blev der på grevens foranledning bygget 5 skoler på øen.
Modsat de fleste bønder i landet ejede samsingerne selv deres gårde og fæstede kun markerne af godsejeren. Derfor kom udflytningen fra landsbyerne meget sent i gang, og den gamle landsbystruktur ses derfor stadig tydeligt, bl.a. i Nordby.
1800-tallet:
Under Englandskrigen i begyndelsen af 1800-tallet blev Samsøs eneste naturlige havn, Langør, stærkt befæstet med anlæg af skanser på Lilleør, Besser Rev og Kyholm for at forhindre englænderne i at besætte øen og hindre sejlads i de indre danske farvande.
I slutningen af 1800-tallet dukker andelsbevægelsens bygninger op. I løbet af få år oprettedes 5 andelsmejerier. Samtidig byggedes brugsforeninger og forsamlingshuse i landsbyerne.
I 1877 byggedes Brattingsborg slot hovedsæde for slægten Danneskiold-Samsøe.
1900-tallet:
I første halvdel af 1900-tallet havde øen mange små landbrug. Det milde ø-klima begunstigede dyrkningen af kartofler og asparges, afgrøder, der krævede megen arbejdskraft
I 1925 nåede befolkningstallet på øen sit maximum, 7. 295 indbyggere. Tranebjerg er øens ubestridte hovedstad med sygehus, realskole, museum og koncentration af butikker og håndværkere.
Efter Krigen:
Efter anden verdenskrig daler befolkningstallet på øen. Små landbrug er ikke længere rentable. Landbrug sammenlægges og der satses på grønsagsproduktion, ofte efter de tidlige kartofler.
Der er en stadig stigning i turismen og stor udvikling i sommerhusbyggeriet.
Det milde ø-klima kan siges at være forudsætningen for øens to hovederhver: landbrug og turisme.