Cykelferie på Samsø

Tag på cykelferie på Samsø

Med sin varierede natur, mange landsbyer og korte afstande er Samsø perfekt til korte og lange ture på cykel for hele familien.

Selv helt små størrelser kan være med, hvis Samsø skal ses fra cykelsadlen. Gode, brede cykelstier hele vejen fra Tranebjerg til Mårup og den rolige motortrafik gør Samsø til et sikkert sted at færdes på cykel. Bliver de små ben trætte, så er der heldigvis altid kort til det hele. Samsøs 22 landsbyer snor sig gennem landskabet, og i mange af dem kan man få en forfriskning i sommervarmen.

Langt de fleste steder er landet nogenlunde fladt, og på øens få større stigninger, er det oplagt at gøre holdt og skue ud over landskabet. Fra toppen af Kongehøjen mellem Onsbjerg og Tranebjerg kan I f.eks. prøve at tælle, hvor mange kirker, I kan få øje på.

Hele Samsø er velegnet til at cykle på, og der er kun ganske få steder, du ikke må færdes. Stil i stedet cyklen fra dig og nyd en spadseretur.


Børn med på cykelturen

På Dansk Cyklistforbunds hjemmeside kan du læse om reglerne for transport af børn og finde flere tips og gode råd til jeres cykelferie. Se her 

Stig Seberg fra historienom.dk lavede en lille historie om Samsø under sin ferie til vores skønne ø. Historien tager dig med rundt til de forskellige landsbyer på Samsø. Hør historien her. Så ved du lidt, inden du selv cykler rundt i børnehøjde på Samsø.

Hør historien her:


Find vej

Du kan downloade et kort over Samsø her.

Nyt detaljeret kort over Samsø med cykelruter, fiskepladser, vandreruter, naturoplevelser, historiske seværdigheder og meget mere. Kortet er lige til at putte i lommen og folde ud, når du skal bruge det.

Kortet er lavet af de bæredygtige stenpapir, produceret af kalksten. I produktionen bruges 50% mindre energi og intet vand eller træ. Trykfarverne er vegetabilske. Stenpapir indholder hverken blegemiddel, syre eller andre skadelige kemikalier. Stenpapir er Cradle to Cradle certificeret og så kan det tåle vand.

Køb kortet hos VisitSamsø, Anton Rosens Plads 3, Tranebjerg og hos forskellige aktører rundt på øen for kun 20 kr. Du kan også købe det i vores lille webshop her.


Ruter

Vi har samlet en god håndfuld spændende forslag til cykelruter på Samsø, som du kan kaste dig ud i.

Senest opdateret: 18. Jan. 2017 11:46

Information

Vi bruger cookies

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet