Camping på Samsø

Med havet som nærmeste nabo er tre af Samsøs fire campingpladser placeret på henholdsvis nord-, syd- og midtøen. På Samsøs østkyst, hvor to af campingpladserne ligger, kan du nyde morgenkaffen til en uovertruffen solopgang, mens du på vestkysten kan indtage aftensmaden i skæret fra solnedgangen. Øens nyeste campingplads, der er omgivet af marker, ligger midt i et stort feriecenter.

Nyd ferien med camping på Samsø.

På denne hjemmeside har vi samlet mulighederne for camping på Samsø. 

Find en campingplads på Samsø her

Under de enkelte campingpladser kan du læse meget mere om de forskellige steder, se billeder, priser og meget mere.

Kontakt de enkelte campingpladser, for at booke camping på Samsø. Der er link videre til de forskellige campingpladsers hjemmesider, hvor du hos mange kan bestille din overnatning online.

Vi gør opmærksom på, at du ikke kan booke din overnatning på Samsø gennem VisitSamsø.


1-Løjsere_Strandskovens_Camping_2013 036Løjsere på camping

Det er et sælsomt syn, der møder forbipasserende campinggæster en flot fredag aften i juni

Foran en skinnende Plymouth fra 1937 er Harald og Niels i færd med at udsætte visen ”På Samsø var en pige” for sav og harmonika. Et 34 mand stort herrekor brummer med, så godt de kan, og smører flittigt stemmebåndene mellem versene. Løjserne er på Samsø!

En fælles passion
Nogle af gutterne i Løjser-klubben nærmer sig 80, mens andre kun er i begyndelsen af 30’erne. Alle er de fælles om en stor passion: velholdte biler og motorcykler med mange år på bagen. En gang om året, altid i juni, samles mænd og køretøjer til en weekend med sjov, fest og sparken på dæk. ”De sidste fire år er turen gået til Samsø, og det bliver den ved med,” fortæller Benny ”Overløjser” Rasmussen. ”Strækningen er passende for vores gamle biler, og vi befinder os bare rigtig godt på Ballen Strandcamping.”

Stor gæstfrihed
Efter den lille udendørskoncert fortsætter festlighederne i det store telt, som er stillet op til lejligheden. En lille håndfuld damer og mænd kigger nysgerrigt ind, og bliver straks budt på en øl. ”Vi nyder at have Løjserne på besøg,” fortæller Charlotte og Kim, der ejer og driver Ballen Strandcamping. ”De er altid i godt humør, og fortæller glad og gerne om deres biler og motorcykler, når pladsens øvrige gæster kommer forbi.”

1-Løjsere_Strandskovens_Camping_2013 038Optimale rammer
Værtsparret får også stor ros af Løjserne: ”Charlotte og Kim sørger Campingpladser Samsø har fire campingpladser: Sælvigbugtens Camping, Stavns Feriecenter Samsø, Kolby Klitgård Camping, Nordby Ballen Standcamping, Ballen for, at vi får dejlig mad og drikke. Hytter og festteltet er altid tip top, og de hjælper os også med at arrangere aktiviteter,” fortæller Michael, der er en af turarrangørerne.

Charlotte og Kim har indrettet campingpladsen således, at den også er velegnet til grupper og store familier, der gerne vil være sammen. ”I den fjerneste ende af pladsen er der område sådan lidt for sig selv. Her er seks store hytter, stort udeareal og selvfølgelig en flot udsigt udover vandet.”

Senest opdateret: 18. Jan. 2017 11:58

Vi bruger cookies

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet