Naturoplevelser

Strandens sten

Enhver sten er et løsrevet stykke af et bjerg. Bjerge opstår, nedbrydes, omdannes – og kan genopstå i nye former. De forskellige sten omtales derfor på fagsprog som ”bjergarter”.

Af Bjarne Manstrup, tidl. leder af Naturafdelingen, Samsø Kommune

Samsøs kyster

Kysten rundt om Samsø består af sandstrand, stenstrand eller en blanding af begge dele. Stenene ligger der bare som den mest naturlige ting. Men stopper man op og tager et nøjere kik på stenene, vil de hurtigt afsløre mange forskellige former, farver, mønstre og strukturer. Hvis man yderligere begynder at undersøge, hvordan stenene er dannet, deres alder og hvordan de er endt netop her på Samsø, bliver turene på stranden for alvor spændende.

På Samsøs stenstrande kan man finde sten, der er op mod 2.000 mio. år gamle, sten af størknet lava fra vulkansk aktivitet, sten fra store dele af Skandinavien og sten med forsteninger eller spor efter dyrs aktiviteter.

Gå på opdagelse på stenstranden
Stenstranden på Nordsamsøs vestkyst er usædvanligt varieret og det bedste sted at gå på opdagelse. Her kan man finde sten fra både Norge, Sverige og store dele af Østersøområdet.

Hvis man vil forsøge at få lidt styr på strandens sten, kan man starte med at se på, hvordan de er dannet. Nogle af de mest almindelige sten-/bjergarter på strandene er granit, gnejs, sandsten, basalt og flint. De er dannet på forskellige måder, og de er nogenlunde lette at kende fra hinanden.

Ture på stenstranden kan foretages på alle årstider og i næsten al slags vejr. Faktisk kan let regn være en fordel, da farver og mønstre ses tydeligere på våde sten. Rigtig god fornøjelse.

BASALT
Basalt er ret almindelige og består ligesom porfyrer størknet lava. Meget af den basalt, vi finder på stranden, stammer fra Sydsverige.
Vigtige kendetegn: Basalt er sort, finkornet og ofte med afrundede former.
Den skånske basalt er dannet for knap 200 mio. år siden

GRANIT
Granit er en magmabjergart, der er dannet dybt nede i jorden, hvor smeltet stenmasse (magma) er størknet meget langsomt. Størkningen kan have taget millioner af år.
Vigtigste kendetegn: En granit består altid af mineralerne feldspat, lys kvarts og mørk glimmer. Mineralerne er vokset sammen i et særligt ”puslespilsmønster”. Stenenes ujævne overflade skyldes, at mineralerne ikke er lige hårde og derfor ikke lige modstandsdygtige overfor slid. Den mørke glimmer er mest udsat for slid. Når sten af granit langsomt slides og nedbrydes på stranden, vil de ofte få en rund form.
Den bornholmske granit blev dannet for ca. 1.500 mio. år siden.

SANDSTEN
Sandsten er en aflejret bjergart dannet i jordoverfladen. Bjerge kan nedbrydes og blive til sand, og løst sand kan blive sammenkittet og blive til en ny bjergart.
Vigtigste kendetegn: Sandsten er lagdelte og kan veksle mellem lyse og mørke lag. De kan også være ensfarvede lyse, brunlige, røde eller grønne. Med lidt forstørrelse kan man tydeligt se, at sandsten er opbygget af fine afrundede sandkorn.
Brud i sandsten vil ofte følge lagdelingen, så der opstår flade sten. Sandsten kan være op til 600 mio. år gamle.

GNEJS
Gnejs er en omdannet bjergart. En gnejs har altså tidligere været en helt anden bjergart f.eks. sandsten eller granit. Omdannelsen skyldes bevægelser i jordskorpen, hvor en bjergart udsættes for høj varme og stort tryk dog uden at smelte. Under denne proces ændres mineralerne, og der opstår en stribet eller båndet struktur vinkelret på trykretningen.
Vigtigste kendetegn: Gnejs har stribet / båndet struktur af lyse og sorte bånd. De sorte bånd nedbrydes lettere end de lyse, så gnejs, vi finder på stranden, har ofte en flad form.
Gnejs er måske den mest almindelige sten på vore strande, og de kan være op mod 2.000 mio. år gamle.

FLINT
Flint er en kemisk dannelse. Dannelse af flint forudsætter, at der er kalk til stede. Flint er dannet af kiselalger, der er opløst i vand og efterfølgende udskilt i hulrum i kalk. Det medfører, at flint ofte har nogle specielle former. Den flint, vi finder på Samsø, stammer primært fra kalkklinterne på Møn og Stevns. Her danner flinten mørke lag i klinten.
Vigtigste kendetegn: Flint er naturligt mørk grå til sort og har ofte hvide belægninger. Flint er glasagtig, når den går i stykker og efterlader meget skarpe brud.
Flint er dannet for 60-70 mio. år siden.

PORFYRER
Porfyrer er ikke så almindelige, men de er til gengæld meget spændende og ofte meget smukke. Porfyrer består af størknet lava og er dannet ved vulkansk aktivitet.
Vigtige kendetegn: En porfyr består typisk af en finkornet grundmasse og nogle større klumper, man kalder strøkorn. Det kan få nogle porfyrer til at ligne en spegepølse.
Størkningen er sket i to omgange, hvor strøkornene er dannet over lang tid i den smeltede stenmasse nede i jorden. Ved et senere vulkanudbrud sker der en hurtig afkøling og størkning af stenmassen. Porfyrer kan have meget forskellige aldre fra 250 (rombeporfyr) mio. til 1.800 mio. år (påskallavikporfyr).

HVAD ER EN STEN OG HVAD ER DEN LAVET AF?
En sten er opbygget af lyse og mørke mineraler, der giver den et særligt udseende og en særlig struktur. Mineraler er naturligt forekomne stoffer, der består af ét eller flere grundstoffer. Et ret simpelt mineral ”kvarts” består af silicium og ilt. Andre mineraler kan bestå af mange flere grundstoffer.

DANNELSEN AF BJERGARTER (STEN)

  • Nogle bjergarter er dannet dybt nede i jorden ved høj temperatur og højt tryk. Når stenmassen er flydende, kaldes den magma. Den flydende stenmasse kan størkne langsomt nede i jorden, eller stenmassen kan størkne hurtigt ved vulkansk aktivitet.
  • Bjergarter kan omdannes, hvis de udsættes for høj temperatur og stort tryk. Lidt populært kan man sige, at bjergarten bliver bagt. Kalksten kan ved denne ”bagning” blive til marmor og lersten til skiffer.
  • Sten kan dannes nær jordoverfladen ved at løse aflejringer som ler, sand og grus sammenkittes til en fast bjergart.
  • Og sten kan dannes ved kemiske processer. Det gælder f.eks. flint.

Senest opdateret: 14/07/2024 12:30