Den vilde fjord

En fjord kan defineres som et havområde med land på tre sider. Stavns Fjord er på det nærmeste omfavnet af land, og kun en ret smal åbning mod nord adskiller fjorden fra havområdet i Nordby Bugt. Af Bjarne Manstrup, leder af Naturafdelingen, Samsø Kommune

Skabt af isen
Stavns Fjord er rund med ni holme. Den mindste af holmene, Karlskold er under 1 ha, og den største, Hjortholm, er ca. 50 ha. Fjorden er generelt lavvandet, men en dyb rende løber nærmest som en flod gennem store dele af fjorden. Renden har til alle tider haft stor betydning. Den har isoleret de tre største holme i fjorden og dermed vanskeliggjort opdyrkning, og den har været og er årsag til, at en stor del af fjordens vand udskiftes i forbindelse med tidevandet.

Både holmene og renden er et resultat af aflejring og erosion under og efter sidste istid. I et 10.000-årigt perspektiv har landskabet gennemgået meget dramatiske forandringer. Oprindeligt indgik området i et kæmpe fastland, herefter et lavvandet havområde i jægerstenalderen for 6-7.000 år siden og i de sidste årtusinder – en fjord.

Beskyttelse af både arter og landskab
De naturgivne forhold i fjorden med de isolerede holme omgivet af lavt vand skaber ideelle forhold for kystfugle både som yngle- og rasteområde. Og Stavns Fjord er godt beskyttet.

Stavns Fjord vildtreservat er fra 1926 og blandt de allerældste i landet. Beskyttelsen var dengang meget fokuseret på at sikre gode levevilkår for edderfugle, og resulterede da også i en stor fremgang i bestanden. Reservatbekendtgørelsen er løbende justeret, senest i 1999.

Stavns Fjord er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992. Beskyttelsen har forskellige fokus f.eks. på arter af fugle, havpattedyr, krybdyr eller særlige naturtyper som strandenge og strandvolde m.m. I dag indgår direktiverne i det den fælleseuropæiske naturbeskyttelse – Natura 2000.

I 1981 blev et landområde i og omkring fjorden på i alt 1.525 ha fredet. Fredningen har særligt fokus på at beskytte fuglelivet og bevare de karakteristiske træk i landskabet. Det gøres bl.a. ved at sikre, at områder som f.eks. gamle overdrev, der har været afgræsset igennem århundreder, fortsat bliver plejet.

For 100 år siden beskyttede man fuglene ved at begrænse forstyrrelser i yngleområderne og regulere jagten – og det gør man fortsat. I dag er der yderligere pres på naturen med øget turisme og friluftsliv og dertil udfordringer med at sikre et rent vandmiljø.

Store ændringer og nye arter
Naturen er i konstant forandring af mange forskellige årsager. I løbet af de seneste årtier er der kommet markant flere gæs og skarver i fjorden. Til gengæld er der færre klyder, hættemåger og splitterner – og dværgternen er helt forsvundet som ynglefugl. I dag ses havørne ofte ved fjorden, efter de begyndte at yngle på Samsø for en halv snes år siden. I 2022 er sorthovedet måge registreret som ynglende i fjorden med et enkelt par.

Planten vadegræs findes i dag ret udbredt langs fjordkysten. De er efterkommere af nogle få planter, der skulle være udplantet i 1970’erne. Vadegræs kan tilbageholde materiale ved højvande og bidrage til at strandengen langsomt kan brede sig ud på sandvaderne.

Under vandoverfladen sker der også ændringer. I dag kan man finde stillehavsøsters og to asiatiske arter af krabber sandsynligvis transporteret til vore breddegrader som yngel i ballastvand i skibe, der krydser de store oceaner. Fiskearten multe blev ret udbredt fra 1990’erne, men i dag fanges den sjældnere ved Samsø.

Ålegræs kaldes også bændeltang og fjordtang, selv om det ikke er en tangplante. Ålegræs forsvandt fra store områder i 1930’erne på grund af sygdom, og en naturlig genindvandring har senere været udfordret af en stigende mængde af næringsstoffer i havmiljøet.

Ålegræs er en såkaldt nøgleart. Det vil sige en art, der har en helt afgørende betydning for et økosystem. Ålegræs har rødder som andre landplanter og ændrer derfor havbunden, hvor den forekommer. Vigtigst er nok, at den skaber et miljø, der har meget stor betydning for en lang række arter af snegle, muslinger, krebsdyr og fisk. I dag sker der en udplantning af ålegræs flere steder i landet – dog endnu ikke på Samsø. Det kunne dog se ud til, at ålegræs er i naturlig fremgang i Stavns fjord i disse år.

Ræven og de jordrugende fugle
Ræven har en særlig historie på Samsø og ræve spiller fortsat en rolle i beskyttelsen af de jordrugende fugle. I de sidste årtier i 1800-tallet var der store bestræbelser på at forbedre jagtmulighederne på Samsø. Der blev udsat flere nye hjortearter, og opdræt og udsætning af fasaner blev sat i system. I dette arbejde var store rovfugle og ikke mindst ræve en konkurrent, og med en målrettet indsats blev ræven udryddet omkring år 1900. I de efterfølgende ca. 70 år ynglede der ikke ræve på Samsø, men i dag kan man igen møde dem over hele øen. I dag er der ikke planer om at udrydde rævene, men man forsøger dog at holde fuglenes vigtigste yngleområder i fjorden fri for ræve.

ADGANGSFORHOLDENE VED FJORDEN:
I fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli gælder der særlige regler for offentlig adgang. Uden for dette tidsrum er der adgang til øen Sværm og man må færdes på Besser Rev – dog uden hund. På alle P-pladser i fjordområdet og på Langør Havn er der informationsplancher, der orienterer om adgangsforholdene.

Senest opdateret: 27/04/2024 23:05