Naturoplevelser, Samsøs kyster, Samsøs strande

Spor fra fortiden

Samsø er formet af forskellige isoverskridelser, der har rykket, rusket og møbleret om på øen midt i Kattegat. Men udover at have flyttet på landskabet har gletsjerne, som kom fra Norge, Sverige og Østersøområdet, taget hver sine sten og fossiler med sig. Derfor rummer strandene på Samsø lækkerier for fossilentusiaster i alle aldre og niveauer.

Samsø i istiden

I kender nok til dinosaurerne og istidens mammutter, men for mange millioner år siden levede der mange flere dyr og planter her på jorden, som for længst er uddøde. De gemmer sig dog stadig i jordlagene og på strandene rundt omkring på Samsø.

For at forstå, hvorfor de er havnet lige netop her, skal vi mange tusinde år tilbage i tiden, hvor det var en del koldere, end det er nu. Samsø, som vi kender øen i dag, så helt anderledes ud dengang, for den hang nemlig sammen med fastlandet og så var den dækket af is. Enorme gletsjere pressede sig gennem Samsøs landskab og tog en masse gemte skatte med sig fra fjerne kyster.

Det er blandt andet gletsjernes skyld, at Nordby Bakker ser ud, som de gør. Visse steder kan man se de forskellige morænelag, der indeholder sten fra Norge, Mellemsverige og Østersøområdet, og fortæller, at Samsø blev udsat for ikke mindre end tre isoverskridelser. Da temperaturen steg, smeltede isen, og smeltevandet fossede ud gennem de skår, vi kan se i dag: Møgelskår, Balleskår, Svinekilderne og Espedal – de såkaldte erosionsdale. Fordi der kom så meget vand, blev Samsø adskilt fra fastlandet og delt i to små øer – Nordøen og Sydøen. Senere “smeltede” de to øer sammen og dannede Samsø.

Få snuden i jorden

Istidens gletsjere efterlod sig sine spor, og de spor kan du finde, hvis du kigger rigtig godt efter. Når vind og vejr slider på kysterne, dukker de skjulte skatte nemlig op.

Bjarne Manstrup er naturvejleder ved Samsø Naturskole, og han ved lige, hvad der gemmer sig derude. “På Samsø har jeg selv fundet forstenede søpindsvin, sømus, vættelys og ortoceratitter. Og jeg ved, at det er muligt at finde raslesten, trilobitter, søliljer, brachiopoder og koraler,” fortæller han og fortsætter:

“Principielt kan fossiler findes overalt, hvor der er stenede kyster. De bedste kyster er efter min erfaring kystklinter, hvor der jævnligt sker skred, så der kommer friskt materiale ned på stranden. For eksempel strækningerne på det nordvestlige Samsø og kysten mellem Kolby Kås og Vesborg Fyr“.

Hvad kan du finde?

Søpindsvin er et af de mest almindelige fossiler i Danmark og de fleste stammer fra slutningen af kridttiden, også kendt som “dinosaurens tidsalder”. I 1800-tallets bondesamfund mente man, at forstenede søpindsvin kunne bringe ‘smørlykke’, som betyder held med kærningen. Det var svært at kærne smør dengang, og hvis det mislykkedes, var det enten på grund af trolddom eller fordi man havde mistet sin smørlykke. Man har desuden samlet på søpindsvin i rigtig mange år. En engelsk grav fra bronzealderen, hvor en kvinde og et barn er blevet begravet med omkring 300 forstenede søpindsvin, tyder på, at de allerede dengang havde en vis værdi.

Vættelys er den forstenede bagkrop af belemnitten, som minder om et lille rør. Man antager, at belemnitten var et rovdyr med 10 arme, som bevægede sig på nogenlunde samme måde som blæksprutter gør i dag. En vætte er, ifølge oldnordisk tro, et lille væsen, der bor under jorden. Belemnittens bagkrop kaldes “vættelys”, fordi man gik ud fra, at vætterne brugte de små rør til at lyse deres underjordiske boliger op med. En anden myte går på, at vættelyset skulle stamme fra spidsen af et lyn. Fordi lynet aldrig slår ned to gange det samme sted, kunne man derfor med fordel lægge et vættelys på taget af huset. Vættelys er omkring 2-20 cm lange, alt efter om du finder hele bagkroppen eller brudstykker.

Orthoceratitter uddøde for ca. 130 millioner år siden. Orthoceratitter er i blækspruttegruppen og har en skal, der minder om et kræmmerhus, hvor selve dyret sad i kræmmerhusets åbning. De kan genkendes på sifunklen, som er en linje, der løber ned gennem hele midten af skallen. Skallen er dannet af kalk, og derfor blev den ret tung, men ved hjælp af sifunklen kunne dyret holde sig vægtløs i vandet. Og så var de rovdyr, der var dygtige til at svømme hurtigt, bl.a. på grund af skallens praktiske form. 

SÅDAN BLIVER FOSSILER TIL

  • Fossiler er rester af planter og dyr, som døde for millioner år siden, og som er blevet en del af jordlagene. Det kan være bevarede rester af dyret eller planten, et aftryk fra den, eller små spor, som den har sat, mens den stadig var i live.
  • Faktisk skal man være ret heldig for at blive til et fossil. Et søpindsvin bliver for eksempel kun forstenet, hvis det hurtigt efter sin død bliver begravet i sand, ler eller kridt. Skjoldet efterlader et aftryk, som fungerer som en slags støbeform, der senere bliver fyldt med sediment eller mineraler. De sedimenter, der dækker dyret, bliver på et tidspunkt til sten. Og cirka 65 millioner år senere går du en tur på stranden, kigger ned og finder fossilet, som du kan tage med hjem som souvenir. Fascinerende, ikke?

Senest opdateret: 21/05/2024 15:50