Nordsamsø – en dansk attraktion

Nordsamsø er udnævnt som national seværdighed og er dermed optaget på listen over attraktioner, der har ret til at bruge det brune Johanneskors

Bag udnævnelsen står Kulturarvstyrelsen, Naturstyrelsen og VisitDenmark. Formålet med det brune Johanneskors er at gøre det nemt at finde vej til det bedste, Danmark kan tilbyde inden for kultur, natur og oplevelser. Vicedirektør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen, udtaler: “Mindst 8 ud af 10 turister – danske såvel som udenlandske – angiver, at naturen er en af de vigtigste grunde til at vælge Danmark som ferieland. Det er derfor godt, at vi nu kan hjælpe turisterne ud til de natursteder, som har en særlig betydning for deres udflugter. Nordsamsø er fra 2013 en af de hen ved 70 naturseværdigheder med ret til skiltning med brunt skilt – tegnet på en national eller international seværdighed”.

I begrundelsen bag udnævnelsen står der: “Nordsamsø har et af de mægtigste bakkeområder i Danmark, hvor landbrug har skabt landets største sammenhængende overdrevsområde med åbne græsklædte bakker med fx gule kodrivere, røde storkenæb, hvide stenbræk. Området opleves bedst fra Møgelskår eller Issehoved. Mod sydøst, hvor området bliver mere fladt, ligger den velbevarede Nordby omkring byens store gadekær, hvor de lave til dels sammenbyggede bindingsværkshuse spiller smukt sammen med de krogede stræder. Kanhave Kanal afgrænser Nordøen og blev gravet i tidlig vikingetid. Den var en smutvej for skibe samlet i Stavns Fjord. Kanalen er nu tørlagt, men viser at også udfra et søfartssynspunkt lå Samsø engang midt i kongeriget.”

Nordby Bakker og Nordby

Geologi
Langs Nordsamsøs vestkyst strækker vældige bakker sig afbrudt af dybe dale, de såkaldte skår. Møgelskår er det smukkest formede af disse. Bakkerne blev dannet under sidste istid (15.-100.000 år siden). Isen skød flere gange frem over øen, og i klinterne langs kysten ses spor af mindst tre isfremstød.

I stenalderen var havniveauet højere end nu. Havet overskyllede de laveste landområder og dannede flere steder kystskrænter, der nu ligger i 2-3 meters højde. Samsø var dengang delt i to øer, Nordøen og Sydøen. Landhævning og aflejringer fra havet har siden bundet de to øer sammen til det nuværende Samsø.

Achton Friis skrev i 1920’erne i sit værk ”De Danskes Øer” om sine iagttagelser i Nordby Bakker: ”Et mylder af blomster er strøet over disse fattige bakker. Mellem gnistrende røde mosser gror engelsk græs, stenbræk, fandens mælkebøtte, kodrivere og stedmoderblomster; violer vælder op af sandet i store klynger, engelsød og timian, forglemmigej og potentil. Violette storkenæb står med forbavsede ansigter over deres egen pragt på denne magre bund, og evighedsblomsters sølvgrå blade stråler som smykker på mossets puder. Rundt omkring står den alvorlige lyng i lave stride buske”. Også i dag kan vi glæde os over den artsrigdom, der findes i floraen i Nordby Bakker.

Historie
Nordby er anlagt i vikingetiden. Byen er bygget omkring et fællesareal i midten, en forte, hvor dyrene kunne samles om natten. Gårdene blev senere omkranset af en ”ringvej”, der afgrænsede byen. Forten blev med tiden bebygget, og helt op til vores tid holdt byen sig inden for disse rammer.

I begyndelsen af middelalderen lå der to eller tre landsbyer mere på Nordøen: Glistrup, Søby og Kongsbøl. Nordby Kirke blev bygget ca. 1350. Den lå centralt placeret mellem Nordby og de tre øvrige landsbyer, hvilket formentligt er forklaringen på kirkens ensomme beliggenhed.

Bakkerne var vanskelige at anvende til andet end græsning, og ved udskiftningen i 1791 opstod der problemer med fordeling af jorden. I modsætning til de fleste bønder i landet ejede Samsøs bønder selv deres huse og tofter, mens grevskabet Brattingsborg ejede jorden. Udflytningen af gårdene gik langsomt, og kun en enkelt bonde, grundlæggeren af Brøndkær, vovede at flytte sin gård ud på fæstejorden. Først et halvt århundrede senere, da de økonomiske betingelser for at overtage fæstejorden blev bedre, kom der gang i udflytningen. Den forsinkede udvikling har imidlertid betydet, at Nordby i dag er en perle af gammel bygningskultur.

I takt med udviklingen i landbruget kom der flere hegn og plantninger på jordene. Det åbne landskab har dog bevaret sit særpræg, men efterhånden som den dårligste agerjord ikke længere blev dyrket, groede en del af jordene til. I dag fremstår Nordby Bakker som en mosaik af ager og overdrev med spredte tornekrat og græssende kreaturer.

Fredede områder
Siden 1960 er en række områder (ca. 450 hektar) fra Issehoved i nord til Asmindøre i syd blevet fredet. De første fredninger blev hovedsagelig gennemført for at forhindre sommerhusbebyggelse, mens de senere fredninger også skulle sikre publikums ret til at færdes i naturområderne. Endelig skal fredningen også sikre at landskabet holdes fri for selvsåninger i de områder, hvor dyrkning og græsning ophører. Det sker bl.a. gennem forskellige former for pleje af landskabet. Skov- og Naturstyrelsen har købt ca. 280 hektar af arealerne for at tilgodese naturen og sikre publikums adgang til bakkerne.

Du kan downloade folderen om Nordby Bakker her.

Senest opdateret: 18. Jan. 2019 10:59

Vi bruger cookies

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter