De mytiske kyster

Af Lis Nymark, tidl. museumsinspektør, Samsø Museum

At Samsø var kendt og benyttet af saga tidens søfarende er naturlig, da øen jo lå lige midt i ”hovedfærdselsåren” gennem Danmark i en tid, hvor det var lettere at færdes på vand end på land. Sagatekster beretter om, hvordan de rejsende søgte ind i den gode læhavn, Munarvagr, ”længslens” eller ”mindernes” bugt.

Odin og Lodbrog
Men Samsø omtaltes ikke blot for sin centrale beliggenhed. Øen var også forbundet med mystik. For her vidste man, at Odin udøvede sin magi. ”Om dig, Odin, sagde de, at du sejlede på Samsø og du koglede på vølvers vis,” hedder det i et gammelt gudedigt. Sagaerne fortæller også om vikingen Øgmund den Danske, der engang lå i Munarvagr med fem skibe. Hans mænd fandt en høj gudestatue af Odin, som for talte dem, at det var sønnerne til den berømte viking, Regner Lodbrog, som havde rejst den på Samsø som værn mod fremmede vikingers hærgen.

Krigens kyster
Inde i bunden af Munarvagr, eller Stavns Fjord, som vi kalder det i dag, gemmer der sig flere hemmeligheder. I vandet ud for landsbyen Stauns findes spor af et stort havneanlæg fra ca. 400 e.kr. Gå ned til fjorden en tidlig morgen og du kan næsten fornemme den store vikingeflåde forsvinde ud gennem fjorden i den lette morgendis. Samsøs kyster har altid haft en dragende effekt på fremmede. I middelalderen hærgede sørøvere og fredløse, og senere, i Danmarks krige mod såvel Sverige som England, har man som forsvar bygget forsvarsskanser mange steder på kysterne. En af de største er den firesidede skanse på Lilleøre, som blev bygget som del af forsvaret for indsejlingen til Langøre havn under krigen mod England i 1801-14. Flere andre steder på kysterne, f.eks. syd for Brattingsborg skov, ses en mere simpel form for beskyttelse, nemlig de små, halvrunde volde bygget op af græstørv og tang, kaldet en ”fletche”. De blev brugt i krigssituationer fra 1600-tallet og frem. På øens sydvestspids, der hvor nu Vesborg Fyr står, anlagde Valdemar Atterdag i 1360’erne en stor borg. Den var nok ikke anlagt som beskyttelse for Samsø, men snarere som magtdemonstration. I dag er kun de store volde og grave tilbage, men man fornemmer det respektindgydende indtryk, borganlægget må have gjort på forbisejlende.

Varerne sejles
Samsøs lange kystlinje har også i århundreder tjent skipperbønder, der specielt i 16- og 1700-årene sendte små og store skuder ud i verden bærende øens overflod af landbrugsprodukter. Selvom Langøre fra gammel tid var Samsøs eneste havn, var der mange andre steder langs øens kyster, hvor det var muligt at ilandsætte varer uden øvrighedens viden. Et af de mest benyttede steder var Kragemosen på Nordsamsøs østkyst, men også Sælvig og Lushavn på sydkysten var oplagte steder. Med den store flåde af småskibe fulgte også forlis og ulykker, som de mange mindetavler i øens kirker vidner om.

I folderen Samsøs Mytiske Kyster kan du læse mere om de mange sagn og fortællinger, der knytter sig til havet omkring Samsø. Folderen kan også bruges som guide rundt til 25 steder på øen, hvor der fortælles særlige historier om Samsøs hav og kyst.

Folderen er udgivet af VisitSamsø med støtte fra LAG LLSÆ.

Senest opdateret: 11/04/2026 23:55