Stavns Fjord

  • Foto: Samsø Air Safar

Stavns Fjord ligner ikke andre fjordlandskaber. Stavns Fjord er rund, og de mange holme giver landskabet en helt speciel karakter. Den dybe rende, ”Hjortholmrenden”, slynger sig nærmest som en flod ind igennem den lavvandede fjord. Tidevandet er kun omkring 30 cm, men kraftig blæst kan medføre oversvømmelser af de lave landområder, der omkranser fjorden.

Årtusinders aktivitet
Holmene i fjorden er som bakkerne på Sydsamsø dannet i den sidste del af istiden. Arkæologiske undersøgelser tyder på, at det nuværende fjordlandskab blev oversvømmet som følge af havstigninger for ca. 7.000 år siden. Der findes utallige spor af jægerstenalderens bopladser og aktiviteter, og i fjordens opland ses både stendysser og bronzealderhøje og – som det måske mest markante – viser Kanhavekanalen, at Stavns Fjord og hele Samsø var et magtcenter i tidlig vikingetid.

Beskyttelse og benyttelse
Til alle tider har fjorden budt på gode muligheder for jagt og fiskeri, og selv om der ikke længere er grundlag for kommercielt fiskeri, kan man stadig fange hornfisk og fjordrejer om for- året og tykke fjordskrubber i sensommeren.

Den lavvandede fjord og de ubeboede holme byder på enestående yngle- og rastemuligheder for kystfugle. Her er føde og her er fred og ro. Allerede i 1920’erne blev der oprettet et vildtreservat i Stavns Fjord, og en omfattende fredning i 1981 fastlagde regler for den offentlige færdsel i området. Både fredning og reservatbekendtgørelse har som formål at skabe balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen. Fredningen af Stavns Fjord har desuden som formål at skabe mulighed for natur- og kulturhistorisk forskning.

Holme og øer
Den største og uden sammenligning mest interessante af holmene er Hjortholm. Som fjordens øvrige holme må den dog betragtes på afstand, da der ikke er offentlig adgang til holmene. De største har været benyttet til græsning i umindelige tider. Kreaturer, heste og får har forhindret, at holmene groede til i kratskov. Græsningen har resulteret i en lav vegetation af græs og urter, og åbnet landskabet for fugle som gæs, ænder, måger, terner og vadefugle. Omkring 1990 begyndte skarven at yngle i fjorden, og der er i dag kolonier på Yderste Holm og på stenrevet ”Kolderne”.

Fuglenes yngleparadis
Stavns Fjord er udpeget som internationalt Natura2000 område. Et af fokusområderne er at sikre gode yngleforhold for jordrugende fugle. Det gøres bl.a. ved at sikre fortsat afgræsning og at prøve at holde holmene fri for ræve. Bortset fra oprettelse af reservat i 1926 er naturbeskyttelsen af nyere dato, og det kunne have gået helt anderledes. I sidste del af 1800-tallet var der planer om at inddæmme næsten hele fjorden med henblik på opdyrkning. I dag er de fleste nok glade for, at de planer ikke blev gennemført.

Oplev fjorden og revet
Den bedste måde at opleve fjordlandskabet er utvivlsomt en sejltur på fjorden i jolle eller kajak. Naturvandrere kan benytte en afmærket sti fra Stavns Havn og nordpå oven på det gamle fjorddige. Stien krydser Kanhavekanalen og fortsætter til Maden ved Hesselholm. Uden for fuglenes yngletid (1. april til 15. juli) kan man gå til spidsen af Besser Rev, der er Danmarks længste tørre stenrev. Hvor revet er smallest, er der kun få meter mellem havet mod øst og fjorden mod vest. Har man ikke mod på hele turen, kan man nøjes med at gå til bakken Hønsepold, hvorfra der er en helt fantastisk udsigt.

Af Bjarne Manstrup, leder af Naturafdelingen på Samsø

Vidste du:
STAVNS FJORD Spredt i fjorden er der mange små græs- og træklædte holme, som offentligheden ikke har adgang til, da de er fredet og forbeholdt de mange ynglende fugle. Naturelskere har dog rig mulighed for at opleve det særprægede og smukke område, idet der er anlagt afmærkede gangstier, rundt om fjorden.

Vær opmærksom på, at der er adgangsforbud i visse områder i fuglenes yngletid (1. april – 15. juli).

Senest opdateret: 17. Dec. 2018 08:36

Vi bruger cookies

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter