Om Samsø

Tå’ no nou’e

Tå’ no nou’e – Dæ jæn’t å dæ ån’t – Lok daren deng står ranji oven – Ska’ wi int’ hå i ka’tøfelma? – Bublier – Do mo’int’ kyws kywli’erne – Hvis do int’ wol, ja så wol a helle int’ – Hæm’ wa’r no hon wa’r gjywd mæ…? – Knag’fis – Proptålli – Luura – Soels – gåssi – gåuli – Ballifin – Æ do int’ frå won’sbjør

af Jacques Rahr

Selv om Samsø kun er 28 kilometer lang, er der store kulturelle forskelle – i hvert fald historisk – på syd og nord. Sproget er et af de tydeligste eksempler på, at Samsø engang nærmest var delt i to, og selv i dag er der samsinge, der sværger til enten nordsamsk eller sydsamsk – eller nårbøysk og senne hasisk, som det hedder på samsk.

Fra Kanhave, hvor Samsø er smallest, til Issehoved i nord tales der nordsamsk, mens der på resten af øen tales sydsamsk. Forklaringen på opdelingen skal bl.a. findes i landskabet.

Sprogløften

Indtil midten af 1800-tallet var Nordby Hede et stort og svært fremkommeligt område, og en rejse fra den ene ende af øen til den anden var bpde lang og besværlig. Man kom ikke meget på den anden side af øen, og man giftede sig også kun sjældent med en af dem fra den forkerte side af kanalen.

Uanset om man kommer fra norden eller sønden for Kanhave, har de samske dialekter nogle helt særlige kendetegn. Navneord har på samsk tre køn i modsætning til rigsdansk, hvor der kun er fælles- og intetkøn. Det er ret vanskeligt at finde ud af, hvornår hvad er hhv. han-, hun- og intetkøn. En af huskereglerne er, at kræ, altså mindre dyr fra hund og nedaf, som regel er hankøn. I ubestemt form sætter man i foran hankønsord. En kat hedder i kat – også selv om det er en hunkat. I bestemt form kommer i‘et bagefter, og katten hedder nu kati eller katti, og han har fått fem kilier

Hunkønsord, som f.eks. koen, udstyres i bestemt form med en bagefter – kowen. Koen er altså hunkøn, men når koen får en kavl, bliver kalven til hankøn, også hvis det skulle være en kviekalv!

Intetkønsord som barnet hedder i bestemt ental båne på samsk, mens det i bestem flertal hedder bøn og ubestemt hedder bønnen.

På samsk er brugen af w udtalt – f.eks. ven der bliver til wæn, og man ruller gerne på r’erne. Mange af vokalerne udtaler man ‘tykt’ og ‘langt’, f.eks. danse, der udtales dååns eller glemt, der udtales glææm.

Også vokalerne er anderledes end på rigsdansk, og så varierer de endda fra nord itl syd. Rugbrød hedder på sydsamsk rowbrye og rowbre på nordsamsk. Tyk er tik på nordsamsk og tøk på sydsamsk, mens tøj hedder tew på nordsamsk og tøw på sydsamsk.

Lyt og lær

Forvirret?! Det er der ikke noget at sige til. Smask har aldrig været et skriftsprog, og der er derfor også uenighed om, hvordan man præcist staver til et ord på samsk. Samsk er et talesprog, og hvis man gerne vil lære samsk, skal man lytte og prøve at opfange ord og udtaleform.

Senest opdateret: 14/07/2024 12:15