Energi Ø

Samsø er elektrisk: Grøn omstilling når nye højder

En ny elfærge er på vej til Samsø – og så har Samsø Kommune sat danmarksrekord for antallet af tilgængelige ladestandere til elbiler.

Af Allan Priess Poulsen

Fra 2025 kommer passagerer på ruten mellem Kalundborg og Ballen til at sejle med en spritny elfærge. Færgen får plads til 600 passagerer og 118 biler og bliver udstyret med de mest moderne autonome systemer, der blandt andet betyder, at færgen selv kan finde i havn og oplade automatisk. En fuld opladning af færgens batterier tager kun 20 minutter.

”Færgedrift fylder generelt ret meget i CO2-regnskabet, så MOLSLINJENS introduktion af en elfærge mellem Kalund borg og Ballen passer perfekt ind i Samsøs ambition om at blive fuldstændigt klimaneutral. Også på ruten mellem Hou og Sælvig undersøges mulighederne for at kunne indsætte en elfærge. Den nuværende færge på ruten kan sejle på flydende naturgas, men vi vil gerne nå endnu længere i forhold til klimavenlighed,” siger Jeppe Ustrup Hermann, klimamedarbejder i Samsø Kommune.

Danmarksrekord i ladestandere
Han – og alle andre for den sags skyld – kan ligeledes glæde sig over, at Samsørå der over intet mindre end Danmarks bedste ladeinfrastruktur til elbiler. Således etablerede Samsø Kommune i 2023 hele 44 nye offentligt tilgængelige ladepunk ter, hvilket bringer øens total op på 61. Det svarer til 19 ladepunkter per 1.000 indbyg gere, hvilket med stor margin distancerer Frederiksberg Kommune, som tidligere sad på danmarksrekorden – vel at mærke med 3,5 ladepunkter per 1.000 indbyggere.

Samsø topper også listen, hvad angår de danske kommuners brug af elbiler i kommunernes egne bilflåder. Det viser en opgørelse foretaget af Kommunernes Landsforening i 2023. Eldrevne biler ud gør i dag over 70 procent af Samsø Kommunes samlede flåde.

Fremtidens elnet findes på Samsø
Samsø spiller ligeledes en hovedrolle i EU-projeket Smile, som udvikler og tester såkaldte smart grid-teknologier. Der er tale om det intelligente elnet, der skal gøre produktionen og distributionen af el mere effektiv, pålidelig og ikke mindst mere bæredygtig. Mens hele verden venter på implementeringen af fremtidens elnet, er det allerede i brug på Ballen Havn på Samsø.

”Det intelligente elnet udgør selve forudsætningen for, at vi kan elektrifi cere samfundet i den grad, som vi ønsker, så det er helt grundlæggende et ekstremt spændende område. At kunne være med til at akkumulere viden og dygtiggøre os på smart grid-teknologi rammer lige ned i Samsøs selvforståelse som pioner på energi- og klimaområ det,” siger Jeppe.

Senest opdateret: 14/07/2024 12:30