Den sagnomspundne ø

Samsø ligger midt i Danmark – omspundet af havet og indhyllet i hemmeligheder. Lige siden de tidligste tider er øen forbundet med guder og vikinger, myter og mirakler, kongeborge og stenkastende kæmper. Det var her, bersærken Angantyr og hans elleve brødre mistede livet i holmgang om en prinsesses hånd. Af Lis Nymark, tidl. museumsinspektør, Samsø Museum

Hver en landsby på Samsø, bakker og vandhuller, gravhøje og kirker – alle rummer de sagn om syner og uhyggelige hændelser. Mange sagn fortælles om ”de underjordiske” – bjergfolk, nisser, trolde eller hvad man nu kalder dem. Nu ser man dem sjældent – men de er der!

Hvad bakkerne gemmer
Høje bakker som f.eks. Dansebjerg syd for Brundby, Dyret syd for Onsbjerg og St. Vorbjerg i Sælvigbugten menes at være beboet af de underjordiske, og er man heldig, kan man om natten se, når bakken hæver sig på gloende pæle. Det fortælles også, at de underjordiske i bakkerne lufter deres kister med guld i den månelyse nat. Men pas på! Kom ikke de underjordiskes guld for nær!

En mand kom en aften forbi St. Vorbjerg og så de underjordiske og en masse kister med guld og sølv. Han kastede sin kniv ned i en af kisterne, og straks forsvandt de underjordiske med alle deres kister. Kun kisten med hans kniv stod tilbage. Han skyndte sig hjem med sin skat men da han næste morgen kom ud i stalden, lå alle hans køer døde i båsene. Det er ikke godt at blive uvenner med de underjordiske! Men de kan også være flinke og hjælpsomme. Gør man dem en tjeneste, er de altid parate til at gøre gengæld.
Der findes også andre skatte i bakkerne end dem, der tilhører de underjordiske. I mange af de mindre bakker rundt omkring på Samsø fortælles om nedgravede skatte. En mand ved navn Esben siges at have gravet sine rigdomme ned i en bakke, før han drog ud på vikingetogt. Han vendte aldrig tilbage, og skatten ligger stadig og venter på at blive fundet. Prøver du at grave efter den, er det nok ikke de underjordiske, men fredningsmyndighederne, du skal vare dig for!

Bersærkerne begravet
Om andre bakker ved vi, at de er gravhøje for døde stormænd eller krigere fra længst forsvundne tider. En af de mest sagnomspundne er Banehøj, stedet, hvor den vilde bersærker, Angantyr, og hans elleve brødre ligger begravet. Fortællingen om Angantyr og hans kamp mod Hjalmar er den mest berømte af alle sagn om Samsø. De havde begge friet til Uppsala-kongens datter, Ingeborg. For at afgøre, hvem der skulle have prinsessen, bestemte de at slås om hende i en tvekamp på Samsø.
Hjalmar kom til Samsø sammen med sin ven, Orvar-Odd, og mødtes her med Angantyr og hans elleve brødre. De besluttede, at Hjalmar skulle kæmpe mod Angantyr og Orvar-odd mod de elleve brødre. Angantyr sagde, at om nogen faldt, måtte man ikke stjæle deres våben. Alle skulle have deres våben med i graven, og de overlevende skulle rejse en høj over dem.
Så gik kampen i gang. Orvar-Odd kæmpede mod de elleve brødre og dræbte dem én efter én. Hjalmar havde dræbt Angantyr, men var selv dødeligt såret efter et hug af Angantyrs forgiftede sværd, Tyrfing. Orvar-Odd begravede nu alle bersærkerne med deres våben under en stor høj og sejlede så hjem til Sverige med den døde Hjalmar.
Senere fortæller sagaerne, at Angantyrs datter kom til Samsø for at få fat i sin fars berygtede svær, Tyrfing, og spurgte om vej til sin fars grav. Men alle, hun spurgte, var bange, og en hyrde svarer: ”Dum synes mig den, der færdes her alene i den mørke nat. Ild flakker, høje åbner sig, jord og vand brænder”. Men hun lod sig ikke skræmme, fandt gravhøjen og manede den døde Angantyr frem og lokkede sværdet fra ham. Da hun drog bort med sværdet, forsvandt også de uhyggelige, brændende høje, og det blev igen trygt at færdes på øen. Men der er alligevel ting, man skal tage sig i agt for.

Haner, hunde og en stor so
Færdes man ude på øen i mørke, kan man undertiden møde en uhyggelig, stor, sort hund med en glødende tunge hængende ud af halsen. Det er nu mest midt på øen omkring Lundgærde og Skottensbjerg, den huserer. Selv midt på dagen kan man komme ud for at støde på overnaturlige væsner som Visborgmanden, der farer rundt i en vogn trukket af store kalkunhaner, eller Visborg-soen, den store so, som varsler ildebrand, når hun går gennem landsbyerne med sine smågrise. Både Visborgmanden og Visborgsoen holder til på den sydlige del af øen, som også navnet Visborg (Vesborg) antyder.

Brødet bestemmer
Der er også hjælp at hente, hvis man tror på de gamle sagn. Ønsker man sig et barn, kan det hjælpe at ofre brød på Dyvelstenen, groft brød, hvis man ønsker en søn og fint brød for en datter. Eller måske er det omvendt? Er man på Samsø Valborg nat, natten mellem den 30. april og 1. maj, har man chancen for at blive helbredt for mangen en sygdom, siger sagnet, hvis man drikker af vandet i Ilsemade kilde!

Hvis du har lyst til at høre flere gode historier og sagn om landsbyer og steder på Samsø, og hvis du kunne tænke dig at besøge nogle af stederne selv, så tag bogen ”Sagnenes Samsø – en guidet tur rundt på øen” i hånden og begiv dig ud på øen. Bogen kan købes på shop.visitsamsoe.dk og i turistinformationen i Anton Rosen Huset i Tranebjerg.

Senest opdateret: 27/08/2025 06:30