Kunst og kultur

Tonefryd i Toftebjerg

To musikalske ildsjæle har i en tidligere grisestald skabt et koncertsted, der hver sommer fyldes med klavermusik i verdensklasse.

”Et flygel er en fantastisk uhandy ting at have med i kufferten”!
Sådan starter Ingryd Thorson og Julian Thurber deres fortælling om den snoede vej fra England til Samsø. Ingryd og Julian lærte hinanden at kende i slutningen af 1960’erne, hvor de begge studerede på det anerkendte ”The Royal College of Music” i London. Efter studiet tilbragte parret nogle år i bl.a. Polen, Moskva og Budapest, indtil en dag telefonen ringede.

”Det Kgl. Teater i København tilbød mig en stilling som repetiteur og solopianist, og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til,” husker Julian, der kan se tilbage på mere end 30 år bag de kongelige tangenter. Også Ingryd blev engageret ved teatret, og på den måde har de to altid været i hinandens nærhed – både i koncertsale og hjemme i dagligstuen.

Røntgenfotograferede man Ingryd og Julian, ville man sandsynligvis se et skelet opbygget af G-nøgler, taktstreger og legatobuer. Musikken er i deres krop. Så meget, at de selv på deres ferier ikke kan undvære klaveret. Derfor var de fast besluttede på, at de skulle have et sommerhus med plads til deres musikalske udfoldelse. Ingryd og Julian vidste ikke helt, hvad de kiggede efter, indtil de i 1995 blev inviteret til Samsø af et vennepar. Og dér, midt i landsbyen Toftebjerg, fandt de deres sted.

Se musikken i øjnene
De næste mange somre blev brugt på at renovere huset, men også på at holde ferie og på at spille klaver. En dag var turen kommet til den gamle grisestald, som, viste det sig, havde en pragtfuld akustik. ”Ja, så besluttede vi os simpelthen for at lave en koncertsal,” fortæller Ingryd.

I 2011 åbnede de dørene til den allerførste ”Samsø Piano Festival”, som forløber over fem torsdage i løbet af sommeren. ”Mange mennesker tænker automatisk på klassisk musik, når de hører ordet klaverkoncert, men vores program byder på alt fra jazz over barok til boogie-woogie. Vi udfordrer de pianister, der er på plakaten. De skal have noget på hjerte, og de skal være villige til at dele ud af deres passion,” forklarer Julian.

Koncertsalen er så lille, at selv dem på bagerste række kan se pianistens fingre og ansigtsudtryk. ”Det giver en helt særlig intim atmosfære, og musikken kommer helt tæt på. Programmet består af både gamle og nye værker, og vi har ikke så sjældent uropførsler på repertoiret. Publikum får en oplevelse, som man ikke kan få andre steder,” fastslår Ingryd.

Senest opdateret: 14/04/2023 11:36