Kunst og kultur
At øen gennem generationer har været samlingssted for kunstnere sætter sit præg, og i dag forbindes Samsø i høj grad med fine kunstoplevelser inden for forskellige genrer.
Gallerier med skiftende udstillinger og forskellige kunstformer ligger drypvis rundt på øen, og her kan man opleve især lokale kunstneres værker.
Flere af de private kunstnere åbner hen over sommeren dørene til deres værksteder.