Lokale råvarer – Samsøfortællinger, Lokale smagsoplevelser, Naturoplevelser

Årets Vildtret

I weekenden den 4. og 5. november vil området omkring Samsø Madkulturhus summe af liv, når den store kokkekonkurrence Årets Vildtret afholdes.

Publikum kan foruden selve kokkekonkurrencen ”Årets Vildtret”, der løber af stablen søndag d. 5. november, hele weekenden se frem til at deltage i spændende arrangementer, der har fokus på vores vilde natur, jagtoplevelsen, tilberedning af vildt, bl.a.:

  • Lerdueskydning, jagtbue, jagthunde, hav- og strandjagt med Samsø Jagtforening
  • Kom med bag kulisserne på Falkecenter Samsø
  • Kom med på jagt med Samsø Jagtforening og Danmarks Jægerforbund
  • Vildtmiddag på Flinchs Hotel lørdag aften
  • Gevirværksted, udstilling, quiz og formidling om jagt på Samsø
  • Kokkeworkshoppen ”Vildt hverdagsmad til hele familien på 30 minutter”
  • Mød flere af landets producenter af vildt-delikatesser
  • Jægercaféen i Samsø Madkulturhus
  • Jagtcaféen på Flinchs Hotel
  • Vildtparade og jagthorn indleder kokkekonkurrencen ”Årets Vildtret”
  • Kokkekonkurrencen Årets Vildtret
  • Minikoncert v. Søholm Opera

Hele programmet kan ses på www.aaretsvildtret.dk

Dommerpanelet

    • Til Årets Vildtret 2017 er der monteret et creme de la creme dommerpanel, der ud fra kriterierne smag, præsentation, innovation, bæredygtighed og brug af lokale råvarer skal bedømme finaleretterne, som kokkene laver med udgangspunkt i grønt og friskskudt vildt fra Samsøs agerjord og jagtmarker.

Helle Brønnum Carlsen
Har fungeret som knivskarp madanmelder, kommentator og kritiker gennem 30 år i bl.a. Information, Jyllands-Posten, DR P4, Politiken, Smag og Behag, DR P1 og Weekendavisen. Helle har en Ph.d. i Mad & Æstetik, hun har fungeret som dommer ved adskillige kokkekonkurrencer og har modtaget Det Danske Gastronomiske Akademis Hædersdiplom.

Francis Cardenau
Blev landskendt, da han som køkkenchef på ”Kommandanten” som den første i Danmark hentede to Michelin-stjerner hjem. Senere åbnede Francis ”Le Sommelier”, ”UMAMI” og ”MASH”. Francis er, blandt alverdens topkokke, håndplukket som dommer ved den mest betydende kokkekonkurrence af dem alle, Bocuse d’Or.

Mette Gassner
Har siden 2001 drevet ”Restaurant Ti Trin Ned”, der i dag har en Michelin-stjerne. Mette har deltaget i Kokkenes Olympiske Lege, Nordens Bedste Kok samt Årets Kok 2007, 2008, 2010 og i 2011, hvor hun tog 1. prisen med hjem.

Michel Michaud
Er blandt hovedmændene bag det franske køkkens indtog i Danmark. Allerede i 1971 blev Michel køkkenchef på ”Falsled Kro”, og siden har han med stor passion styret gryderne på steder som ”Kong Hans Kælder”, ”Søllerød Kro”, ”Ruths Hotel”, ”Molskroen” og senest ”Brøndums Hotel”. Michel har modtaget Michelin-stjerner i 1982, 1986 og 1987.

Vivi Schou
Startede sin karriere bag komfuret hos danske madkoryfæer som Erwin Lauterbach og Roy Hurtigkarl. Hun har også kokkereret i det københavnske madtempel Kong Hans Kælder. I de sidste 25 år har Vivi gjort Restaurant
Babette til en institution i Vordingborg.

Kommentator

En af landets mest erfarne madkommentatorer, Svend Rasmussen, vil behændigt føre både kokke, dommere og publikum gennem dagen. Svend er kendt som madanmelder på Berlingske, og sidder tillige i bestyrelsen for
Bocuse d’Or.

Årets seks finalister er

Fakta

    • Årets Vildtret har været afholdt hvert år siden 2011.
    • Årets Vildtret 2017 afholdes i Samsø Madkulturhus lørdag og søndag d. 4. og 5. november 2017.
    • I årets dommerpanel sidder: Madanmelder Helle Brønnum Carlsen, kok Francis Cardenau, kok Mette Gassner, kok Michel Michaud og kok Vivi Schou.
    • Kommentatorposten bestrides i år af madanmelder Svend Rasmussen.
    • Årets Vildtret 2017 arrangeres af Samsø Madkulturhus og Bæredygtig jagt, der er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Sektionen for Større Jordbrug.
    • Foruden kokkekonkurrencen afholdes også ”Årets Vildtprodukt”, hvor et dommerpanel bedømmer forarbejdede vildtprodukter indsendt af producenter fra hele landet.

Senest opdateret: 30/09/2026 11:46