Hellekisten fra Besser

I Samsø Museums have kan man se den genskabte stenkiste; Hellekisten fra Besser, en stenaldergrav, som for knap 40 år siden blev reddet fra at styrte i havet ud for Besser. Med sin placering ved Samsø Museum i Tranebjerg er det muligt at komme helt tæt på det arkæologiske fortidsminde.
Af Uffe Rasmussen, arkæolog og museumsinspektør, Moesgaard Museum

På en bakke nær stranden sydøst for Besser lå en stenkiste fra stenalderens slutfase – også kaldet dolktiden (2.400-1.800 f.Kr.). Den lå med flot udsigt over havet mod øst, men i 1986 havde bølgerne gnavet sig så voldsomt ind i bakken, at graven snart ville styrte ned på stranden. Derfor blev der sat en arkæologisk udgravning og redningsaktion i gang i et samarbejde mellem Fredningsstyrelsen og Samsø Museum.
På kanten af den 10 m høje kystskrænt blev graven undersøgt, nøje opmålt og forsigtigt taget op sten for sten, for derefter at blive flyttet og genopsat i museets have, hvor den i dag kan betragtes i en nøjagtig rekonstruktion med de originale sten, samme størrelse og orientering.

Arkæologiske undersøgelser
Graven blev arkæologisk undersøgt første gang i 1933 i forbindelse med en restaurering og efterfølgende fredning. Desværre blev der ikke fundet spor af den gravlagte eller gravgaver, da det viste sig, at gravrummet nogle år forinden ved en uautoriseret udgravning var blevet tømt for sit indhold. Selve kisten var imidlertid ret velbevaret og blev som nævnt fredet for eftertiden.
Fredning af et fortidsminde beskytter ved lov mod menneskelige indgreb, men den kan ikke beskytte mod naturens kræfter. Og 50 år efter, fredningen var trådt i kraft, stod graven overfor en afgørende trussel, som ingen lov kunne beskytte den imod – nemlig havets nedbrydende kræfter.
I 1986 blev den ovenfor omtalte undersøgelse og redningsaktion udført. Atter blev gravrummet udgravet med registrering af interessante konstruktionsdetaljer.
Gravanlægget er en såkaldt hellekiste, som er konstrueret af store, flade sten (heller). I forhold til Samsøs mange stendysser og jættestuer, som tilhører et godt 1000 år ældre tidsafsnit af bondestenalderen, så er dolktidens hellekister ret sjældne her på øen.
Kistens sider er konstrueret af otte store sten, som alle blev fundet i deres oprindelig opstilling, mens kun den ene af de to eller tre endnu større dæksten hen over kammeret lå tilbage på sin plads. Undersøgelsen i 1986 afslørede desuden rester af et gulvlag i det ene hjørne i form af flade stenfliser. Adgangen til graven har formentlig været i den østlige ende, hvor gavlstenen har kunnet fjernes.Dette blev antydet af, at gavlstenen ikke sluttede helt tæt til. Lige under dette indgangsparti viste sig en overraskelse ved, at der tilsyneladende er konstrueret en lille stentrappe, som tydeligt ses i graven i dag. Trappen er muligvis enestående for denne gravtype her i landet.
Selvom kisten var arkæologisk udgravet i 1933, og desuden havde været tømt forinden, så blev der ved undersøgelsen i 1986 alligevel fundet et levn fra den oprindelig gravlæggelse – nemlig spidsen af en antagelig stor og fornem flintdolk, som har fulgt den afdøde i graven.

Flere grave dukker op
Ved udgravningen i 1933 blev der fundet et lårben fra et voksent individ. Det forekom logisk, at knoglen måtte stamme fra den gravlagte i kisten, men det er nok ikke tilfældet. Ifølge den daværende ejer af marken, så var knoglen nogle år forinden fundet under pløjning lidt derfra og derefter kastet i stenkisten. Den stammede derfor nok fra en helt anden grav. Denne mulige anden grav blev undersøgt et lille årti senere, og det viste sig, at der ikke blot var tale om én grav, men en hel lille gravplads – ikke fra stenalderen, men fra vikingetiden. Den gamle stengrav fra fjerne forfædre må have været et godt udgangspunkt for nogle lokale vikingers anlæggelse af en gravplads 3.000 år senere.

FAKTA OM DOLKTIDENS HELLEKISTER I DANMARK
En helle er en stor, flad sten – og en hellekiste er således en kiste konstrueret af store flade sten. Hellekisterne var som regel dækket af en lav jordhøj og somme tider tillige en stendynge. I hellekisterne lå den gravlagte som regel i udstrakt rygleje, og kisterne blev ofte anvendt til flere efterfølgende begravelser. Når nye begravelser blev foretaget, kunne den gravlagte placeres ovenpå den forrige. I andre tilfælde blev knoglerne fra ældre begravelser ryddet til side i små bunker.

Med sig i dødsriget havde den gravlagte ofte en fornem flintdolk. Der kunne også følge bueskytteudstyr i form af bue, pile i et pilekogger og en håndledsbeskytter af skifer, lerkar, smykker og dragtudstyr som nåle og knapper af ben og rav. Hellekisten fra Besser kan i dag ses i haven ved Samsø Museumsgård, Museumsvej 10, Tranebjerg.

Senest opdateret: 26/08/2025 13:55