Samsø har 22 landsbyer fra syd til nord og ikke to er ens
På nordøen finder du den lille pittoreske og historiske landsby Nordby, en landsby som næsten står som den gjorde for 100 år siden. Her føles det som om at tiden går i stå. Det er også på nordøen du finder Mårup og Langør.
Sælvig, hvor færgen fra Jylland lægger til, er placeret på midtøen. Det er også her du bl.a. finder landsbyerne Onsbjerg, Torup, Østerby, Langemark, Besser, Tanderup og hovedbyen Tranebjerg.
Når du kommer på den sydlige del af øen vil du bemærke at der sjældent er mere end 2 km til nærmeste landsby.
Det er her du bl.a. finder Pillemark, Hårdmark, Kolby, Kolby Kås, Permelille, Brundby, Ørby og Ballen.
Som mange siger: På Samsø er hver kilometer kort.