Booking
Priser 2022 Fra - 1150 DKK
Hotel

Ballen Badehotel

Ballen Badehotel fra 1928 er beliggende i centrum af Ballen på østsiden af sydøen og kun få skridt fra lystbådehavnen, badestrandene, caféer, restauranter, indkøb og shopping. Det er i Ballen, det sker!

Hotel:
Ballen Badehotel tilbyder standardværelser og superiorværelser, store anneksværelser for op til 4 personer pr. værelse, Rigmors Hus med 4 dobbeltværelser, Junior Suiter og stor Villa med plads til 6-8 personer. Ferielejligheder- og huse i Ballen Strandpark og Holmsborg. Alle med fladskærms-TV og gratis Wi-Fi. Alle værelser, lejligheder og indendørs arealer er røgfrie.

Hotellet er den ideelle ramme for såvel ferie, miniferie og weekendophold. Små fester samt møder, konferencer og seminarer i Emil B Loungen.

Restaurant Behrnt:

Skiftende menuer over sæsonen. Se menuer her

Restaurant med dygtigt og professionelt kokketeam, som vægter Samsøs mangfoldighed af råvarer og specialiteter fra større og mindre producenter, der indgår i en moderne klassisk brasserie-stil med masser af fisk og skaldyr.

Således får restauranten f.eks friskfangede fisk fra Mogens på havnen. Økologiske hvide asparges fra Jette & Christian i Alstrup. Jordbær og ærter fra Aage i Besser. Grønne asparges, gule squash og artiskokker fra Erik i Onsbjerg. Hele sæsonen friske kartofler af skiftende sorter fra Langemarksgård.

Restaurant Behrnt’s vinkort er afstemt efter sæsonens skiftende menuer samt vores sommerlige spisekort og egner sig til hyggelige stunder på terrassen eller blot til et glas på hotellets udendørs lounge.

Restaurant Behrnt’s søde og imødekomne serveringspersonale står altid klar til at byde velkommen i en hyggelig og uhøjtidelig atmosfære.

Udendørs servering i gårdhaven hele sæsonen.

Åben hver aften fra kl. 18.00 Bordbestilling tilrådes.

Faciliteter og emner
Faciliteter:
Egen parkeringsplads
Kapacitet:
Kapacitet: Senge
Faciliteter:
Restaurant/café
Kapacitet:
Kapacitet: Værelser 32
Faciliteter:
WiFi

Senest opdateret: 14/08/2022 08:15

Booking