På toppen af Samsø – skattejagt

Samsøs landskab er formet i istiden for titusinder af år siden, hvor gletsjere bevægede sig hen over landskabet og floder af smeltevand skabte bakker, lavninger og flader. Samsøs bakker gemmer på mange historier, smukke udsigter og vilde sagn – med skattejagten På toppen af Samsø kan du opleve nogle af dem!

Tag med rundt til nogle af Samsøs højeste punkter, når du som en ægte bjergbestiger skal op på toppen af ni høje og bakker, for at gøre dig fortjent til en medalje.

Skattejagten kan både udgøre en heldagsaktivitet, eller I kan fordele posterne over flere dages ferie og lade de ni poster være omdrejningspunkt for jeres udflugter på Samsø.

Sådan gør du

For at deltage i skattejagten, skal du købe et skattejagtshæfte, som fører dig rundt til ni steder på øen. Hæftet koster 25. kr. (inkl. medaljen, som udleveres, når skattejagten er gennemført.) Ét hæfte udløser én medalje.

Ved hvert sted skal du løse en opgave, som er beskrevet i hæftet, for at samle bogstaver til et kodeord. Når du har løst alle opgaverne og fundet kodeordet, har du gennemført skattejagten og fortjener en medalje.

Køb skattejagten her

Du kan købe hæftet til skattejagten og få udleveret din medalje flere steder på Samsø:

Skattejagten kan også købes i vores webshop. Medaljen afhentes på ét af ovenstående udleveringssteder, når skattejagten er gennemført.

Rigtig god fornøjelse.

Kærlig hilsen

Del gerne dine billeder fra skattejagten på sociale medier med #visitsamsø

   
Illustrationerne i skattejagten ‘På toppen af Samsø’ er lavet af den samske kunstner Ulla Rasmussen, Thordendals Atelier.

Skattejagten er udgivet af VisitSamsø med støtte fra LAG LLSÆ.

Senest opdateret: 10/07/2024 15:44