Historie, Kunst og kultur

Samsø Tekniske Museum

Samsø Tekniske Museum er et kulturhistorisk museum, der viser en stor mængde af kulturhistoriske samlinger. De udstillede genstande repræsenterer et bredt udsnit af Danmarks udvikling gennem tiderne de seneste århundreder. Mange af de udstillede genstande stammer fra Samsø og fortæller sin helt egen historie fra øen. Flere af genstandene er foræringer til museet fra private personer på Samsø.

Museet bestyrelse og kustoder er udelukkende frivillige fra Samsø eller med tilknytning til Samsø. Kustoden på museet, er altid klar til at svare på spørgsmål om de udstillede genstande.

Udover en unik samling af Austin biler har museet Danmarks største samling af fotoudstyr, filmfremvisere i forskellige formater der fortæller en lang historie fra da det første kamera kom til det moderne 35mm analoge kamera. Et autentisk autoværksted som det så ud for 50-60 år siden med den tids værktøj og udstyr. Historiske motorcykler, bådmotorer, radioudstyr, telefoner, symaskiner og en masse andre spændende genstande.

Der er mulighed for at købe is og vand, samt der er frisk kaffe på kanden som kan nydes i forhallen blandt de udstillede Austin biler.

Senest opdateret: 27/04/2024 13:20