Jyllandsruten – Samsø Rederi

  • SR1
  • SR2
  • SR3
  • SR4
  • SR5
  • SR6
  • SR7
  • SR8
  • _DSC2672
  • SR10

Vi forbinder Samsø og Jylland

Ombord på Samsøs nye færge PRINSESSE ISABELLA sænkes skuldrene… din Samsø ferie er begyndt.

Fra Jylland sejler PRINSESSE ISABELLA fra Hou ved Odder til Sælvig på Samsø med mange afgange hver dag.
Overfarten tager 60 minutter.

PRINSESSE ISABELLA sejler som den første indenrigsfærge i Danmark på flydende naturgas – LNG. Samsø har siden 1997 været Danmarks energi ø – og øens boliger og virksomheder forsynes i dag 100% med vedvarende energi. Samsøs ambition er nu, at udvikle øen til fossilfri ø – og her kommer vores nye færge ind i billedet.

Målet er, at færgen skal sejle på lokalt produceret biogas. Restprodukter, fra bla. øens store grøntsagsproduktion, skal danne base for dette miljøvenlige drivmiddel. Når det lykkes, bliver PRINSESSE ISABELLA verdens første CO2 neutrale færge.

PRINSESSE ISABELLA

Overfartstid
Totallængde
Fart
Antal personbiler
Antal passagerer
Brændstof

Kongelig dåb
PRINSESSE ISABELLA var i 2015 igennem et begivenhedsrigt år. Færgen blev sat i drift i starten af marts og 6. juni blev færgen døbt af HKH Prinsesse Isabella. Det var prinsessens første officielle opgave for kongehuset. En stor dag for både for prinsessen, Samsø Rederi og hele Samsø.

Kåret som årets danske skib
På den internationale maritime messe i København i oktober – Danish Maritime Fair – blev PRINSESSE ISABELLA kåret som årets danske skib.

Om begrundelsen for valget blev der sagt: ”PRINSESSE ISABELLA er et godt eksempel på et skib designet ind i en større sammenhæng – her et lokalsamfund med en grøn ambition. Skibet repræsenterer innovation og ny/moderne fremdrivningsteknologi og viser at et samarbejde mellem skib og land (biogasproduktion) muliggør en forbedring af miljøet.”

Vi er stolte af vores skib og vores ø og glæder os til at byde dig velkommen ombord.

Senest opdateret: 25. Jan. 2016 09:49

Find os her

Information

Vi bruger cookies

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet