Booking
Priser 2024 Fra 340 DKK
Hytte

Yduns Have Hytter

Yduns Have udlejer seks charmerende træhytter tæt på den smukke Stavns fjord. Her kan du, din familie og venner opleve en ægte bondegårdsferie omgivet af økologiske marker, høns og landlig idyl. Der er god plads, og omgivelserne inviterer til, at du kan føle dig hjemme. Yduns Have er placeret centralt på Samsø og er perfekt til cykelferie og lejrskole.

Et levende økologisk landbrug
Yduns Have er et lille økologisk landbrug drevet af to unge økologer. Her dyrkes mere end 100 forskellige sorter af grøntsager, frugter og urter, særligt udvalgt efter den bedste smag og kvalitet.

Hytteudlejning – praktisk
Yduns Have udlejer to små og fire større hytter
• En lille hytte indeholder: 4 sengepladser, siddeafdeling og plads til tøj.
• En stor hytte indeholder: 6 sengepladser, siddeafdeling, skab samt egen terrasse.
• Til hytterne hører en rummelig fællesbygning med køkken, spisepladser, hyggehjørne, badeværelser og flere bord/bænkesæt.
• 2 km til stranden.

Hunde
Hunde er desværre ikke velkomne da der i forvejen er hund på gården.

Gårdbutikken
I gårdbutikken finder du et bredt udvalg af sæsonens grøntsager, frugt, krydderurter og æg af egen produktion direkte fra marken. Gårdbutikken har altid åbent og du kan betale kontant eller med MobilePay.

Grupper og lejrskoler
Der er i alt 32 sovepladser til gården, som gør det velegnet til både større grupper og lejrskoler. Kontakt os for hjælp med planlægning.

Priser
Se mere information på www.ydunshavesamso.dk/priser-og-information

Faciliteter og emner
Faciliteter:
Toilet
Faciliteter:
Bad
Faciliteter:
Køkken

Senest opdateret: 29/03/2024 03:35

Booking