Klitgård Camping
Samsøs bedst beliggende campingplads ligger helt ud til en stor, dejlig sandstrand på nordøstsiden af Samsø. Her er god plads på det naturskønne område og en dejlig ro. Fra en stor del af pladsen har man en storslået udsigt over havet og landskabet omkring Nordby.
Der er tre bygninger med rigelige toiletter og brusekabiner, fire køkkener, fri køle- og fryseservice, opholdsrum med storskærm ved større sportsbegivenheder osv., lånebrætspil og bogbytterreol, fælles kulgrill, vaskeri og den flotte sandstrand, som er ideel til badning, sejlads og vandsport. Leje af cykler er muligt gennem Samsø Cykeludlejning/Cycleriet, som leverer til pladsen efter aftale. Ladning af elbil er muligt for gæster på pladsen.
Familier med børn oplever en nærvær, som er svært at finde i en travl hverdag – her er tryghed, og den store plads giver børn rum til at skabe nye venskaber ved gyngerne, vippen, boldbanen eller den gratis minigolfbane.
Der er bare 1 km til hyggelige Nordby med restauranter, det gule klokketårn, gadekæret og lækre isbutikker. Hvis der skal handles dagligvarer, skal man til Mårup, som ligger knap 4 km fra Klitgård Camping.
Hunde er velkomne, men skal altid være i snor på pladsen og stranden.
Priser
Priser per overnatning i DKK :
Voksen: 115,- (inkl. miljøgebyr)
Børn (2-11 år): 60,-
Strøm: 40,- (pr. plads)
Hund: 10,- (skal altid være i snor på plads og strand)
Pladsleje: 50,- (højsæson uge 27-34)
med gasblus, fælles kulgrill og frit køle- frys
Senest opdateret: 06/11/2025 18:55












