Lys i Mørket på Samsø

Glæd dig til den 3. og 4. november 2023, hvor Samsø igen hylder mørket med to begivenhedsrige dage med spændende kultur-, natur- og madoplevelser.

På Samsø kan det blive mørkt om vinteren, rigtig mørkt! Her er nemlig meget lidt lysforurening, og det er godt – både for klodens økosystem og for vores mulighed for at opleve f.eks. Mælkevejen.

Samsø har været en del af EU-projektet Night Light, hvor man, sammen med seks andre lande i Europa, udvikler handlingsplaner og etablerer dark-sky områder, der på sigt skal resultere i bl.a. en varig reduktion af lysforurening.

Fredag den 3. og lørdag den 4. november hyldes Samsøs fantastiske mørke, når arrangementet Lys i Mørket løber af stablen. Glæd dig til to spændende dage, hvor det unikke nattemørke inspirerer og lægger ramme til en række kultur-, natur- og madoplevelser fordelt over hele Samsø.

PROGRAM | Fredag d. 3. november
PROGRAM | Lørdag d. 4. november

Lys i Mørket på fem danske øer

Lys i Mørket er en del af projektet Øhigh5, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Udover på Samsø kan du også opleve spændende mørkearrangementer på Ærø, Fanø, Læsø og Langeland i den første weekend i november.

Lys i Mørket på Samsø udvikles af VisitSamsø. Arrangementerne i programmet afholdes af de enkelte aktører, og spørgsmål vedr. praktik eller indhold ved et arrangement skal derfor rettes til den aktuelle arrangør.

Til arrangementet Lys i Mørket kan du besøge en række steder, der normalt ikke er åbne om aftenen. Deltagelse finder sted under eget ansvar. Hverken stedet, aktøren eller Samsø Kommune kan holdes ansvarlig for evt. personskade sket under arrangementet Lys i Mørket. Det er gæstens egen ulykkesforsikring, der er gældende.

Lys i Mørket er støttet af Friluftsrådet.

Læs programmet:

Senest opdateret: 27/11/2023 11:53