Sjællandsruten – SamsøFærgen

Fra Kalundborg til Samsø

SamsøFærgen sejler mellem Ballen på Samsø og Kalundborg på Sjælland.

Planlægger du ferien på Samsø til fods, med cykel eller i bil? Med SamsøFærgen kan du det hele. Rejs i bil, til fods, på cykel, eller i bil med cyklerne. Samsø er et skønt sted for det hele. På Samsø går ferien nemt til fods eller på cykel – og bilen er selvfølgelig altid praktisk at have med. Du kommer nemt til færgehavnene med tog og busser, hvis du rejser til fods eller på cykel. Husk at der er lækre campingpladser på Samsø – så tag campingvognen med!

Læs mere om SamsøFærgen her

Færgen Kanhave

Overfartstid
Totallængde
Fart
Antal personbiler
Antal passagerer

 

Den rolige bevægelse på vandet, det venlige nik til medpassageren, en kold forfriskning på soldækket

Et kig til Samsø, der kommer nærmere og nærmere; det er på færgen, din ferie begynder.

Når du kører eller går ombord i en af færgerne til Samsø, giver du automatisk slip på hverdagens fart og tummel. Sejlturen er akkurat så lang, at du kan få job, regninger og vinduesvask godt på afstand og i stedet glæde dig til det, du nærmer dig.

Allerede inden færgen stævner ud, har du mødt et par af skibsassistenterne, der med matematisk nøjagtighed sørger for, at så mange biler som muligt kan komme med. Øverst oppe på broen sikrer kaptajn og styrmand, at du kommer frem og tilbage i god behold, mens maskinmesteren gør sit til, at mekanikken fungerer, så fartplanen kan holdes.

Mens alle disse mennesker fragter dig til din ferie, kan du læne dig tilbage og nyde en kop kaffe eller en ret fra færgens restaurant, hvor personalet med smil betjener dig. ”Når vi er hjælpsomme og smilende, får vi som regel også smil tilbage,” fortæller Jane Skovsen Nielsen, der har været ansat ved Færgen i over 10 år.

Jane arbejder i restauranten og har gennem tiden taget turen mellem Jylland og Samsø et utal af gange. Alligevel nyder hun stadig mødet med de mange forskellige passagerer: ”Vi sejler jo med en masse forskellige mennesker. De regelmæssige passagerer, samsingerne, lærer man efterhånden at kende, mens de mange turister hver gang byder på nye oplevelser. En ting er dog helt sikkert – turisterne er som regel glade, når de er på vej på ferie, og mange vil helst ikke hjem igen.”

Senest opdateret: 24. Feb. 2017 10:33

Find os her

Information

Vi bruger cookies

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet