Demo Image

Samsø har overnatning for enhver smag og pengepung. Find overnatning, der passer til dig...

Demo Image

På Samsø er der ikke langt fra jord til bord. Her bruges primært friske, samske råvarer...

Demo Image

Smukke vandreture, spændende action, kunst og kultur. Find oplevelser på Samsø...

Demo Image

Se, hvordan du kommer til og fra Samsø og selvfølgelig rundt på øen. Her er hver kilometer kort...

Demo Image

Samsø har alt fra velassorterede supermarkeder til ganske små specialforretninger, så her finder du alt, hvad du behøver...

Cykelferie på Samsø

Tag på cykelferie på Samsø. Med sin varierede natur, mange landsbyer og korte afstande er Samsø perfekt til korte og lange ture på cykel for hele familien.

Selv helt små størrelser kan være med, hvis Samsøs skal ses fra cykelsadlen. Gode, brede cykelstier hele vejen fra Tranebjerg til Nordby og den rolige motortrafik gør Samsø til et sikkert sted at færdes på cykel. Bliver de små ben trætte, så er der heldigvis altid kort til det hele. Samsøs 22 landsbyer snor sig gennem landskabet, og i mange af dem kan man få en forfriskning i sommervarmen.

Langt de fleste steder er landet nogenlunde fladt, og på de få større stigninger der er, er det oplagt at gøre holdt og kigge ud over landskabet. Fra toppen af Kongehøjen mellem Onsbjerg og Tranebjerg kan I f.eks. prøve at tælle, hvor mange kirker, I kan få øje på.

Hele Samsø er velegnet til at cykle på, og der er kun ganske få steder, du ikke må trampe i pedalerne. Stil i stedet cyklen fra dig, og nyd en spadseretur.

Cykelruter og kort
I menuen til højre kan du finde forslag til ruter rundt på øen.

Børn med på cykelturen
På Dansk Cyklistforbunds hjemmeside kan du læse om reglerne for transport af børn og finde flere tips og gode råd til jeres cykelferie. Se her 

Se afstande og højdeforhold
Med et kort i hånden er det meget let at finde rundt på Samsø. Der er god skiltning til de nærmeste landsbyer over det meste af øen, og er du i tvivl om, hvor du er, så fortsat mod enten øst eller vest, til du kan se vandet. Du er altid højst ca. 3.5 km fra den nærmeste kyst. Dansk Cyklistforbund har udviklet et interaktivt cykelkort, som du kan bruge til at planlægge ruter. På kortet kan du bl.a. se afstande, højdeforhold og forventet cykeltid. Prøv kortet her.

Du kan også downloade kort over Samsø fra menuen til højre.

Tilmeld nyhedsbrev

Sprog/Sprache/Language

Samsø Erhvervs- og Turistcenter - Langgade 32, Tranebjerg - 8305 Samsø - Tlf. +45 8659 0005 - Send en mail